Hvalens sang

Spiller på Teatret OM d. 4. maj kl. 15.00

>> Køb billetter her

 

Hvalens Sang er en sanselig og underfundig rejse ind i bugen på en kæmpe pukkelhval, og en historie om venskab, hvaler og hvalsang - mødet med en pige, Pinocchio... og plastikaffald.

Forestillingen hylder venskabet, som en skat vi skal beskytte, og handler samtidig om menneskets ubetænksomhed, som gør livet farefuldt for havets dyr.
Du sidder inde i hvalens bug og får den finurlige fortælling med en intensitet og sanselighed, som kun opstår, når du er helt tæt på. 

 

 

Spilledatoer

Herlev: 

d. 24. april kl. 11. og 12.15 - åbne forestillinger på Herlev Bibliotek, Herlev Bygade 70 - 2730 Herlev 
Læs mere og bestil billetter: https://www.herlevbibliotek.dk/arrangementer? 

Kolding: 

d. 30. april samt 1. og 2. maj, alle dage kl. 10.30 og 12.15 - forestillinger på Børnekulturhuset Nikolai, Skolegade 2 C, 6000 Kolding

Fakta

Instruktion og dramaturgi: Sandra Pasini
Instruktørassistent: Jori Snell
Scenografi og kostumer: Antonella Diana
Medvirkende: Annemarie Waagepetersen
Genbrugsinstrumenter og tekniker: Freddy Giorgi

Alder: 6-9 år (0.-3. klasse)
Varighed: 30 min.
Antal tilskuere: 30
Refusionsgodkendt



Se kalender

 

PRESSEN SKREV:

'Publikum fanget i hvalens bug'..
…’Hvalens sang’ er nemlig en slags opsang til menneskene og det miljøsvineri vores plasticaffald efterlader i verdenshavene – alt sammen serveret på underfundig vis helt nede i børnehøjde.'
          Jonas Vester - Dagbladet Ringkøbing-Skjern

 

'Pinocchio i miljøkritisk humør' ****
...'Smukt, ligetil og sødt – og sådan er hele forestillingen – lystig og let i sin grundtone – og tillige fyldt med holdning. ...udmærker sig ved at efterlade en klar og stemningsbetonet erindring om det varme i venskab, det helbredende og gode ved sammenholdkraft og det dårlige ved bare at kaste plastikemballage fra sig.'
          Kirsten Dahl - Teateravisen.dk

 

Læs hele anmeldelsen fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Læs hele anmeldelsen fra Teateravisen.dk

 

ANDRE ANMELDELSER:

'En kæmpe fornøjelse for de små, som jeg anbefaler børnefamilier at kaste sig ud i.'
          Anmeldelse fra Børn i byen

 

'Jeg kunne ønske mig, at alle klodens børn og voksne ville få chancen for at se og lære af denne fine forestilling!'
          Anmeldelse fra Silkeborg Dukketeaterfestival - Festival of Wonder

 

UDTALELSER FRA BØRN OG UNDERVISERE:

'...Under hele forestillingen er alle børn og voksne meget stille og optaget af, hvad der foregår. Den er sansemæssigt og lydmæssigt en stor oplevelse. ...Lydene underbygger hele tiden, og der er så mange skift og fine scenarier hele vejen igennem. Vi får som publikum øjnene op for, hvor meget affald der er i verden, og det får os til at reflektere over at passe bedre på vores jord.
En helt utrolig dejlig oplevelse, som giver børnene noget meget sansende og nærværende i en verden der ofte går meget hurtigt.
...Jeg er så glad, både som lærer og privatperson over at jeg har kunnet tage min klasse med til dette.
          Helle Nørgård - Forældreskolen

 

Til skoler:
Forestillingen er oplagt som en del af en temauge, og der kan tilkøbes workshops fra Teatret OM. Disse workshops afvikles på skolerne, hvor børnene bl.a. kan lære hvordan plastik o.a. skrald kan laves om til bl.a. musikinstrumenter.
Teatret OM har udarbejdet et idékatalog, som kan bruges i forbindelse med forestillingen Hvalens sang til efterfølgende arbejde på skolerne. Her giver vi forslag til, hvordan skolerne på baggrund af forestillingen kan arbejde videre med forskellige emner, igen f.eks. i tilknytning til en emne/temauge.

 

Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter