3 i 12

Den går, den iler, den står stille. Vi har for meget, men også for lidt af den. Den er dyrebar og vi slår den ihjel. Den var engang, den er her NU og den vil være her når vi ikke er her mere.

Scenen består af et stort ur på den ene side og en drejeskive på den anden. Uret er beboet af fantasifigurer, som kommer frem som i et gammelt klokkespil, hvor scener udspiller sig hver time, og beskriver en travl og nådesløs tid. Samtidigt sidder håndværkeren ved sin drejeskive i en anden tidsdimension, som danner et kontrapunkt til det moderne menneskes hastige puls og urets mekaniske tid.

Mellem uret og drejeskiven følger vi to kvinder. Hvor kommer de fra og hvor er de på vej hen i deres støvede tøj? Måske har de rejst, måske vil de rejse. Midt i en meningsløs tid prøver de at finde et menneskeligt ansigt.

3 i 12 er en parafrase over tiden. Forestillingen er på én gang abstrakt og konkret og hver enkel tilskuer inviteres til at danne egne billeder og betydninger.

3 i 12 er inspireret af “dommedagsuret” – et billede på hvor tæt vi er på verdens undergang. Dommedagsuret blev introduceret af videnskabsfolk og Nobelpristagere i Chicago i 1947, og er i 2015 blevet rykket frem til tre minutter i tolv.

Forestillingen henvender sig til det unge og voksne publikum. På scenen står tre skuespillere og musikken er komponeret af musiker og komponist Lars Greve, som blandt andet spiller med det prisvindende Girls in Airports.

Den går, den iler, den står stille. Vi har for meget, men også for lidt af den. Den er dyrebar og vi slår den ihjel. Den var engang, den er her NU og den vil være her når vi ikke er her mere.

Scenen består af et stort ur på den ene side og en drejeskive på den anden. Uret er beboet af fantasifigurer, som kommer frem som i et gammelt klokkespil, hvor scener udspiller sig hver time, og beskriver en travl og nådesløs tid...

Vis mindre Læs mere

Fakta

Instruktion og dramaturgi: Sandra Pasini
Scenografi og kostumer: Antonella Diana
Musik: Lars Greve
Medvirkende: Cristiana Alfonsetti, Tippe Molsted, Sandra Pasini og Päivi Raninen
Lys- og lydtekniker: Freddy Giorgi
Produktion: Teatret OM

Foto: Tommy Bay



Spiller på Teatret OM den 26. oktober, kl. 19.30

Bestil billetter

 

Forestillingerne 2.-4. november 2017 på Teaterøen er støttet af:

Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter