Waves of Being

Ad små stier ankommer du til en sø med en lille ø. Stemningen på og omkring øen er sommerlet, men det lette lag gemmer på hemmeligheder. Der høres lyde fra skjulte steder - kommer de fra krattet og mosen eller fra dit indre?

Waves of Being er en tværkunstnerisk forestilling, hvor teater, musik, dans og visuel kunst går i dialog med land art.

Waves of Being foregår på og omkring den internationalt anerkendte kunstner Alfio Bonanno's land art-værk ”Hidden Islands” i Bjørnemosen ved Bundsbæk Mølle.

Værkerne danner rammen om en sensorisk vandring, hvor publikum ledes igennem mosen ad snævre stier i et vildtvoksende ellekrat, akkompagneret af historier, dans og musik.

Waves of Being starter på P-pladsen ved Bundsbæk Mølle - her forberedes publikum på vandringen. Derefter går turen ind i et mystisk og eventyrligt univers, hvor alt kan ske.

I Waves of Being medvirker skuespillere, musikere og dansere fra Danmark, Italien, Sverige, Finland, Holland og England.

Forestillingen blev til under Kulturfestival Bølgen 2013, i et samarbejde mellem Teatret OM og Ringkøbing-Skjern Museum.

Fakta

Varighed: Ca. 50 minutter.

Alder: Fra 9 år.

Hvor: I Bjørnemosen ved Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27, 6900 Skjern.

OBS: Der er ca. 15 minutters gang til Bjørnemosen fra P-pladsen ved Bundsbæk Mølle.

Forestillingen er ikke egnet for gangbesværede eller handicappede. Fodtøj velegnet til vandring i moseområde anbefales.

Antal: Højst 50 personer per forestilling.

NB! Pladsreservation er nødvendig. Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.

Se forestillingens program her



Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter