Del:  

Metropolis - din fremtidsby

 

Forestil jer, at I vågner op en morgen og kigger på datoen på jeres mobiltelefon. Der er noget galt, det er den 11.12.2071 og ikke 2017 - I befinder jer i en fremmed fremtidsverden.

 

Gør jer nogle tanker og beskriv hvordan det er at være barn/ung i 2071. Lad jer f.eks. inspirere af følgende spørgsmål:

 

  • Hvor bor I?
  • Hvordan ser der ud udenfor (landskab, by?),
  • Hvordan kommunikerer I?
  • Hvad laver I i løbet af en dag?

 

Lav en samlet plan for fremstillingen af jeres fremtidsunivers.

Beskriv det i ord, billeder og tegninger, fremstil modeller af nogle af de ting fra verden i 2071, som betyder noget for jer (tøj, noget fra jeres hverdag eller noget helt andet, der findes i 2071) form og materialer vælger I selv.

 

Lav små videoklip (1 – 3 minutter), hvor I fortæller om jeres fremtidsunivers.

 

I får efterfølgende mulighed for at tilbringe en dag på Teatret OMs scenografiske LAB, hvor I arbejder med at fremstille dele af jeres fremtidsunivers (huse, robotter m.v.). Bemærk, at de ting, I allerede selv har lavet på skolen, skal kunne transporteres til teatret, hvor vi afslutter med en fælles udstilling, hvor vi laver lys- og lydsætning på jeres fremtidsby. Forældre/pårørende har efterfølgende mulighed for at komme og se ”Metropolis”.

 

Kontakt Teatret OM for at høre nærmere tlf. 97 44 19 89 eller mail: teatretom@teatretom.dk

 

Nyhedsbrev

Modtag seneste nyt om Teatret OMs
forestillinger, workshops og aktiviteter